< Gusgjafaglma

rni B. Helgason:

Gusgjafaglma - eller kllingens uldtsende bulimia?

Rifla um hfundskp og eignarttar-vsindi n og gmul - 2. lota

 


lystir ljsan ei

Lvar himna

rtt at ba

ykkvum skjum ,

hulinn hei-myrkri

htignarfullu,

hvaan hrafleygar

hljma skruggur


Ljs myrkri me orum Jns, ens enska sklds Miltons, og sra Jns, slenska jsklds Bgis.

 


Vi rekjum okkur fyrst aeins til baka ann sta ar sem hver og einn kl heitan krmna Kl, svo fjarri tthgunum, sem hvert og eitt ntmabarn skildi augabragi og var sst illt af, var a, a finna til star tthgunum blossa upp brjsti sr, hva heldur dnsku dulrnirnar rugluu neitt voa barnshugans rm o.s.frv.


Me snu lagi


Imens han sber vlling,

hyler sit psalterium,

en uldtsende gamling

fosterhindeuggen um.


anga vorum vi sem sagt komin. Og liggur ekki lausnin augum uppi nna - inductio af leiis deductionis til! etta var einkennileg vsa, kannski ekki beinlnis leirburur slenska vog, en n er hn orin alveg skotheld, kk s "bfanum"; essi perla sem ltur nr fullkomlega eim bragarhtti sem forndanskastur m kallast en g hef v miur gleymt nafninu . Afleisla okkar hefur bkstaflega leitt okkur a dyrum ljsins. Sjum n hendi okkar - me dulmlslykilinn a vopni! - a ljlnurin hefur veri fugsnin, sem sagt lyppu, fjarirnar reittar af llum ljshaminum, hugsanlega til a dylja rtta r brnum, sem auvita klruu sig flest gegnum dnsku essum tma; a ekki vri htta a ruglai neitt barnshugans rm og hin llu enn lgfleygari glmutkin.

egar raki er ofan af fugsnningnum og allt sett rttan kjl, fuglinn beinlnis fitjaur n upp ftur, hltur kyn jafnframt a vxlast hvorn veg sem vri, ef anna bor kippir eitthvert kyni, nema hvorugkyns s. A kllingen s sem s alls engin kerling egar allt kemur til alls. Hva heldur einsmul nefnd til ljs og sgu, v a ved, sem var fyrsta or lyppuu vsunnar, bendir eindregi til fleirtlu, ea a minnsta kosti til tvtlu, a leynist henni aflyppari; d-i tkni einfaldlega a fyrst skuli draga tvtlutkni, ve-i, fr, svo og nttrlega dragfr-tkni sjlft, sem sagt d-i. Lokaori um, ar sem lyppari vsunni st drum, getur vart tkna anna en nudansk om, v um bendir eindregi til forndansks uppruna, a gti jafnvel veri hreinrkta gammeldansk. Gluggen hefur augsnileg veri sett sem dulrn fyrir uggen neitanlega komi a dlti spnskt fyrir sjnir aflyppa fullri Mnervu og vsdmsmynd ef tkna forndanskan ugga, hvort sem vri fiskuggi ea fiskur almennt. Vst m reyna a setja rum en ekki um sta drum, sem sagt forndanskt romm ea hinn bginn rm, hvort sem vri hvlu til hvldar ea hvsindalegan geim, dette hele universiteti, en allt myndi a kalla leysanlegan eignarfallsvanda og glmu vi helstil langstta tilvsunan. S mli skoa ofan kjl held g a vi hljtum a fallast a uggen s uggur og ekkert anna en uggur, svo ljst sem a m vera og skrist af allri heildarmyndinni, sem lauslegri endursgn stkra, ylhra gti hljma einhvern veginn svo:

Einhver svolgrar sig vellinginn, grenjandi grallarann, mean lyppandi ldungur er hjpaur ugg lknarbelgs. fyllri hlistumynd gtum vi s fyrir okkur tvo menn skaki, ungan mann sem svolgrar sig vellinginn, grenjandi grallarann fremur en saltarann samkvmt slenskari hef, mean ldungur situr vi fri sitt skakandi hjpaur lknarbelgs ugg - fsturhimnu? A jafnvel s fsturltsins Freyja? Hfum huga a ldungur getur veri hvors kyns sem er, karl ea kona - og jafnvel samkyns ef t a vri fari, lkt og hefur hent keisarana og pfann, ekki satt? En ldungurinn, er hann gri lei me a endurfast, ea er hann a ganga barndm - ea hva? Ea vofir dauinn svo yfir honum a brtt veri allur, a hrein aflausn lfs og snn endurfing standi fyrir dyrum; nr sttmli skrnar, jru ea himnum? Eldskrnar ea vatns? Jafnvel sjvar? Ea v grenjar ungi maurinn svo grallarann? Grenjar hann graduale merkingunni a lesa bk, slmabk, sem sagt grallarann; ea grenjar bkarlaus beint grallarann himnum, sjlfan saltarann? A eir su tilegu essu horni, fletji um bor og su ornir uppiskroppa me salt, grenjandi salt, salt, meira salt? Ellegar s ungi beinlnis vilji salta ann gamla! Su komnir me fullfermi, hvorn veginn sem er liti, og a a s leiin til a ltta btnum, a svolgra sig vellinginn og grenja grallarann undir v yfirskyni a uppiskroppa su me salt, sl svo rjr flugur einu hggi, salt'ann ann gamla bara sltum sj, ltta svo sr og af btnum vellingnum, og loks horfa er glnju, mjallhvtu saltinu rigndi af himnum yfir uggana sem hann ungur og bkarlaus veiir stainn veltingnum? A uggen s virkilega tvrrar merkingar: tkni ekki einungis ugg og tta, heldur lka ugga, fisk? a himnauggar fstri ldunginn? Ea himnuuggar - sem sagt uggar fylgjunnar? Ellegar ldungurinn fstri uggana? Foster hindeuggen um? Vri a ekki key forndnsku? Ea hinde uggen um? Ea hinde foster? Hann innanbors ea utan, s gamli? Jafnvel hann grenjandi grallarann sjlfur? Ea hvorum fellur eiginlega skaut essi beggja skauta byr keisaralegrar tvrni, ldungnum ea unga manninum? Og hvert leiir byrinn - beint niur til helvtis ea upp til slu himna ea eiga eir vl einhverjum mealveginum Kra, jafnvel inn doktorsbraut breyttum sjklum ellegar burarmannanna kjl og hvtu?

Hljtum a vkja hvrlega af lei og lta lysthafendum eftir hinn margra mja veginn og vonandi drlegu lausnina. Kttur t mri sr um stri.

Vi sleppum ekki leikmannstkum okkar vintrinu alveg strax, ltum doktorum eftir heildarmyndina en leyfum okkur sem almennum lesendum a huga aeins a sjfri hrifamyndinni, sem neitanlega er afar dkk, dimm og drungaleg, a ekki s sagt skyggilega rgisleg, hreint t sagt alu vsu. Vi erum komin a mrkum ess sem brnin mega heyra. A sjlfsgu eru a eiginleg merkingarhrif ljsins sem vi kappkostum a finna, en a er einmitt a sem ungbrn ei tta sig og fyllast skelfingu. Vi sjum skldi fyrir okkur klum svipt, skelfingu losti yfir afleiingum gera sinna, naki jafnvel fjrbrotum, fjregginu dru orpi, allt opinbert ori sem a kappkostai svo a hylja. a verum vi a varast og opnum v ekki alveg upp gtt en hldum okkur n vi hulinsmlin ein, ltum sjlfan hug skldsins hrfa oss, hrifin er vi skynjum rtt milli lna og ltum vera a lsa snnu barnamli. Ltum au heldur hvlast rkkursvefninum mean vi leggjum vi eyru paa dansk, eller soddan synes jeg det lyder ja vel, hvad tnker I? Jeg brer stadigt i mit liv angst og ugg, folk lytte til min digtning. Jeg vkker mit foster, drauga har Kerlaug. Jeg lader drpuna dynje frem fra digtets bo, medens den styrter frem fra Dvalins greb. Jeg byder mndene Regins rigtige dryk.

Drottinn minn dri! A s sjlf fsturlandsins Freyja! Ea heyri g rtt? Heyru i rtt? A rttur s settur yfir Haraldi hrfagra? Hljmar eins og hvert anna bull en g get svari a etta er Snfrardrpa og ekkert anna. Salt sjlfrar Snfrar, ekkert anna, trlegt! Munii ekki? , hvernig er hn n aftur rttri lnur. Ea tmar skriptanna? , , og brnin kannski enn vakandi. , eim tti varla a stafa nein gn af svo hreinum og klrum gammeldansk? Og drepa ekki svona drpur hvort e er rmnagleina eim mean r yfir okkur hrynja ef au eru ekki lngu sofnu t fr lestrinum ea hafa htt alveg og loka kistunni egar var skla fyrstu lotu? En Snfrardrpa eins og mig minnir hn s undir Haraldar stemmu hrfagra? ll samanjppu vilaginu, man g rtt? Gull af manni Pll a leia okkur ekki etta fyrir sjnir fyrr, annars vrum vi fyrir lngu bin a gleyma v llu saman og a htt a yggja oss...


Eggi ber ek ugg

tta hli mr drtt,

dna vek ek dular mey,

drauga Kerlaug.


Imens han sber vlling

hyler sit psalterium

en uldtsende gamling

hinde foster uggen um


Drpu lt ek r Dvalins greip

dynja mean fram hrynr,

rekkum b ek Regins dryk

rttan af bragar sttt.


Imens han sber vlling

hyler sit psalterium

en uldtsende gamling

hinde foster uggen um...


Vst vri gaman a heyra heiursmenn Morthens og Megas taka etta saman kr, fullum hlsi, fullu modern boxi - og kannski me Skagfirsku sngsveitinni allt til enda? Myndu kannski rna og leirtta textann leiinni eir rifluu, rifjandi upp stemmuna; nema eim sndist vanrf reyfi a reifa? Ea skyldum vi fyrst skora Bubba a syngja Hello Good Bay me snu lagi? Bubbi skori fyrst Megas a taka a me sr - ea annig...


You say yes, dontsay no.

You say stop and I say go go go, oh no.

You say Good Bay and I say hello

Hello hello

I dont know why you say Good bay, I say hello...


Hann Geir byggi sr hs vi hafi og hafi sagi key, hr er g og heiti Faxa Bay. kvldsins hglta hmi heyri hann bylgjunnar sog, annig er essi heimur, a er og. Og hjarta hans fylltist frii og farmannsins dreymnu r og hann hugsai um allt sem hann unni, og - ntt myndi hann ekki krkna r kulda kofa Kili! Mikli eilfi andi, kann hann a hafa sagt a lokum, key.

g veit ekki hvort hs Pls sneri t mt gamle Holmens havn Vkurkaupsta ea t ea inn mt Pollen ea sneri ar einhvers staar milli egar hann var ekki a snast kngsins Kaupmannahfn. En hann snerist vst mrgu og hikai ekki vi a draga tennurnar r flki ef a skai eftir v og stakk gjarnan gulli upp a stainn. Einhverju sinni fann hann sig kninn til a andmla fstursyni Geirs gamla og nafna og stakk upp hann heilli bk, Rv. 1888. Fjlfrbingurinn vita sem var a gaurinn s, heldur hefi frri af a stta um fertugt, vri ekki mjg gynkeyptur fyrir slku gulli sem glir, hva heldur vri sem tannlaust lamb a leika vi. nzu essa hef g ekki lesi en miki hltur hn a hafa veri kynngi magna svar, sr lagi ef a er rita alheimstungumlinu sem var fjlfringsins eigin uppfynding og honum miki hjartans ml. Hefur veri mikil uppstunga og dlti erfi til andsvara m mynda sr ekki fari samt sgur af v a fkka hafi neitt tnnunum mlshefjandans, s kunni enda lka mis ml a lta leika tungu.

Stefn "guide" var allra manna strtkastur drtti og tti til a draga heilan skipaflagsskap asnaeyrunum heimanna milli vestustu og austustu slendingabygga egar annig l honum og hann var orinn forhertur, svo sem g hef ur aeins ja a, engu lkara en maurinn vri bara einfeldni sinni a leika sr a sktum Tjrninni ellegar draga tlar bernskustu brn sinnar tar me essum geigvnlegu hulinsrnum og dulvsum hr umfjlluum. Enn ann dag dag skilur ekki nokkur maur hva leisgumanninum gekk eiginlega til; ntma sagnfringar sem skoa hafa mli ofan kjl og fr llum hlium aust til vest, slkrossinn umkringis, standa rrota. egar "guiden" var a essu var vissulega reynt a skella skuld einn Jninn, a tsku sns tma sem ntma, eins og veri hefur allar gtur san Jhannes heitinn skrari var dgum s sem js ann fr Nasaret og allir uru alveg bet en allar jir arar en slendingar og Gyingar hafa fyrir lifandis lngu vani sig af; skyldi ekki vera a etta su kvslir af smu rtum? Djpar eru rturnar llu falli, hvar sem hnyrurnar annars liggja, en fyrr m n skera en lta stjrakljnna a eilfu fyrir stri vera! Gui s lof a heita ekki Jn. Illt er a liggja undir grun, verra undir buri, verst a liggja undir sktadreifara, mlti hinn bginn pfinn, sem svo margt hefur mtt ola af slendingum, essum miklu og mestu strmeisturum sktkastfimi, skk og rtubkarlist a undarlegt m heita a jin skuli ekki fyrir lifandis lngu hafa teki sig til andlitinu og fari krossfer hendur honum, essum strmeistara Jns nefnu. Nema gert hafi - ea hva?

Lykilinn varveiti Ptura er athyglisvert a egar slendingar taka mti Kristi hafi a jafnai fimmti hver pfi teki sr Jns nefnu nstlinum fimm ldum fr Jhannesi I. 523-26. Komu Jns kst og me hlum og aftur Jnar; og fr landnmi til Kristnitku var vlkt vart ori verftandi fyrir eim a varla verur liti ruvsi en hreina grun okkar gar. Svo rammt kva ori a Jni egar slendingar metaka sakramenti a ekki komst hnfurinn milli Jna: Jhannes IV. var 983-84 og aftur Jhannes XV. 985-96, og varla er Gregorus V. tekinn vi af Jni en einn falsppinn ryur sr til rms og rkir um misseraskei sem Jhannes (ea hva anna en Jn!) rammfalskur XVI., a Gorgur kemst aftur a, svo Silvester II. 999-1003, a enn kemur Jn hla Jni, n er a Jhannes XVII. sem rkir um skamma hr ri 1003, svo Jhannes XVIII. 1003 til 1009. M nrri geta a heldur hefur slendingum veri fari a hitna hamsi og nsta vst eir hafi sltra einhverjum af essum Jnum engar beinar heimildir sanni. Hangi hefur blri nlofa trmlasambandi, hltur a vera, en bnd treysts n me Sergusi IV. og Benedikt VIII. a vandragaurinn Jn XIX. afltsprangari allra fyrsti kemur fram sjnarsvii 1024 og rkir nstu tta rin, sem var venju langt skei, hfu eir sjaldnast eir snum beinum nema rf r hvort sem tkju sr Jns nefnu ea ekki Jns. slendingar hafa n veri fullsaddir. Seinreyttir til verulegra vandra aljavettvangi hafa eir gert Vatkaninu ljst a anna hvort kastai a fyrir ra essum Jnasi fyrir fullt og fast ella slendingar tkju n a fga heiinn si og mtti Hvti-Kristur eirra vegna gefa sig allan llum essum Jns uppnefnum.

Sj m hendi sr a fari hefur um Ptur og Pl. Benedikt IX. sem n hefur sig til rkis situr hvorki meira n minna en heil 13 r sem m kallast heil eilf pfastl essum tma, og var ekki ll ntt ti me ppa ennan a essari heillatlut liinni. Allaveganna enginn Jn ora a banka upp . Og nstu tlf rin, til 1057, rkja eir hvorki fleiri n frri en tta, pparnir, og undarlegt megi heita samt alls enginn Jn; og eru ekki nema sex allt tali, hvernig skpunum sem a m n vera. Nei, a er ekkert undarlegt vi etta. N var sleifur nefnilega nstu grsum, m segja, Saxlandi, a ba sig undir a hreinsa landi af farandbiskupum og vst tmi kominn til, langt liin hlf ld fr essari Jnatku ea hva tti a kalla a. Me annan ftinn furleif sinni Sklholti br sleifur sig af krafti undir a boa Krists fullveldi, og gjarnan n mealgngu annarra en sannhvts pfa ea hva; bur hann v fris me hinn ftinn upp fastalandinu a eiga undir anna en hgg essara rskna og turtildfa a skja, sem hann lengst man hafa seti stlinn Rm. Nokku a sama skei og Jn vandragaur XIX. situr hann hefur sleifur seti sklabekk unglrlingsr sn Herfuru vsa Saxlandi, n alls vafa gerur t af rkinni af slendingum til hfus essu harsnna Jnsklerkaveldi Rm. v n skyldi lta sverfa til stls!

ldum saman hefur landinn mtt lta hrekjast vestar og norar bginn undan Jnsholskeflunum sem keyra um verbak landnmsld. Komnir norur undir Hafsbotna shallandi jflutningald, hvar eigi verur s a lengra veri komist, eiga eir sr engra annarra kosta vl en sna vrn enn eina harvtuga sknina, rlka n vkinga og fjrulalla sem ar vera fyrir eim vogskornum flum og vkum og fjrum tskaganna og kunnu me rauajrnsngla eina a fara og loinleppafri, timbrandi sr ess tma freyinga og knur; en kenna eim a fara heldur me vopnum og alvru jrnverjum, stli og brandi, Jnsmi hin gi fnu og stru og sma ar til skip, skyldu eir, er stu undir nafni, hafskip er sigldu beggja skauta blan byrinn suur Rmsbg; a vri verk kvenna, kenna eir eim, a liggja fisk fjrum, en karla a liggja vking.

Vi ekkjum sgu og hi langvinna og tapaa vkingastr og sund ra gleymsku fiskvsindanna. England eitt og Normand unnust en guldum skipasmahfundskp fyrir og drustu hafrttarvsindi, en ekki vannst Rm hva sjlft Vatkani, en sjlfir mttum hrfa t yfir ystu Hafsbotna myrkustu Rmsppar nzuu me gagnskninni hinni miklu og smeygilegustu sem slendingar stu raun frammi fyrir nr linnulaust allt skeii fr hinum hrfagra til hins harra, mtti mju muna a jinni yri ekki skka t allra ystasta heimskringluhorn a lokum. St ekki um neinar Jtlandsheiar vali heldur sjlfan heimsendann skyggilegastan. En a bar til um essar mundir, a teki var a hilla undir ann endann vestustu byggum, a Hjalti mlir, sem frgt var:


Vil eg eigi go geyja;

grey ykir mr Freyja.


Hjalti sem sagt binn a f yfir sig ng af fararstjrn Freyju essum aldalngu hrakningum langvinna Jnastri, en telur sig n hafa fundi r vi v a j essi sem fyrir svo ralngu fyrir duttlunga rlaganna lenti feralgum megi n stafestast fyrir fullt og fast, megi fella niur httu hiringja og kngsmrarfrbla og ambgusmia og unna sr heldur langrrar hvldarinnar.

egar hr er komi sgu hafi Jnshrin aldrei harari veri, svo sem sj m af rununni ppanna hr rakinni. ttum vi enn a taka okkur upp og hrfa, lta jafnvel skka okkur t ystasta horn og kima heimskringlunnar - ea fara a rum Hjalta og Gissurar, lta krk koma mti bragi refa essara, taka upp si ennan gamlaa en gera njan, beita gamalkunnasta bragi herlistasgunnar - htta svo gott sem goin a geyja en beita heldur Trjugaldri dysseifs, vinna sem sagt vgi peyjanna a innan?

Silvester II. pfi 999-1003Pre-modern tmamlir byggur  klukkuklf Silvesters II.Sj m hendi sr a fagna hafa Ptur og Pll og ltist fallast a Rm legi af Jnasiinn fyrir sinnaskipti jar essarar svo langrknu - en elilega sviku eir jafnharan. Silvester II. frankappi fyrsti og mikla frleiksnma mslimavsindum tekur a vsu vi af Gorgi V. og tli ekki hafi veri a skipan Gissurar og Hjalta, kannski fyrir milligngu Rujarls, um r smu mundir eir hafa veri a fast vi ingheim um herbragi, ll au gingskaupin og galdur mikla og sinnaskipti gegn bltum laun. S vsi Silvester reyndist a sjlfsgu skammgur vermir svikalogni v strax ri 1003 bankar einn Jninn upp a Silvestri burt klluum. Og enn annar Jn hla honum ur en etta lvis r Loka var lii og situr skepnan sem fastast hin nstu rin. Sem sagt ekki alveg ti um Jna enn, svo sem raki hefur veri, og hin rmverska Jns-talnaruna orin svo h og komin vlkt ngveiti a vsustu frblar Vatkani hana varla lengur skilja, enda fingur og tr varla teljandi; virtist koma fyrir lti Silvester heitinn, sem vissulega kunni a telja, og a meira a segja stjrnurnar, og a alveg rtt upp njan, arabskan m, hefi lagt sig niur vi a ur en hrkk upp af a reyna a koma essum vsundum, ea hva skyldi kalla , essa Rms frbinga, skilning um essa frumrt alls og frumlistgrein allra hfundskapa, a telja; og hafi einnig reynt a kenna eim a mla tmann upp sekndu og par me klukkuklf, en kom fyrir lti, eir ekktu hvorki sinn vitjunartma n sleifs.

N fer lka a styttast Jns-rununni! sleifur er sem sagt kominn til skjalanna og ekki seinna vnna ef Trjugaldurinn tti ekki a snast upp hreina Rmsandhrni og forda me afar fyrirsjanlegum, a ekki s sagt skyggilegum afleiingum - sem sagt enn einum jflutningunum Freyju, enn vestar um haf, j jafnvel t heimsenda, og gilti einu Eirksttin landabrallaranna kallai Vnland hi ga; a var mark eim takandi ea hitt heldur, grningjunum! Hefndist n Eirki fyrir og nijablki llum fyrir myndafrina, skrum mikla og strbrotna blekkingarleik. Brllurunum foldar sa jkulgrnu var vart lengur tra til neinna gra landa hvar smjr drypi af hverju stri, hva vn - skreytnin var stimpill orinn, gildi ttarfylgju.

v var a fyrir skreytni eina og vantrna a ekki horfi vi landaun slandi, ekki bili. Gsenland vestra, a er sar nefnt var Tierra del Bacalaos, mtti enn um sinn heita hin eina sanna parads jr enn einungis vri kalla Tierra de Bacchus Bonus auglsingabklingum ea grningjavsum fugmlanna. Kynnu Eirks nijar a lokum hafa mtt taka upp li lngu aflagt merki Freyju a verjast mttu Jnum eim tveimur einna allra seinustum er skutu upp gorklum eftir rflega tveggja alda gersamlega Jnahreint skei eftir sleif. Varla verur sleifi um kennt hrifavald hans hafi veri fari a dvna svo pfagari, svo lngu eftir daua hans, a voguu sr a banka upp ; miklu fremur skyldi skoa mli v ljsi a sama tma komust Vatkanherrar hgt og sgandi upp lag me hina arabsku galdralist, a geta tali jafnvel upp a sund og einum eins og a drekka Krists bl og jafnvel svo oft me fingunni sem kardnlum hugnaist og geta skrifa tkomuna hj sr lfann a bragi - lkt og vi n tmum skrifum hj okkur smanmer upp sund og einn sinnum sund og einn sinnum fjrir til nu, ea eitthva ar um bil, eftir v hve jarbundin lnan er ea himinlg, sem sagt almenni kinn Smans og Vodafone ea mobil, pls sm a auk fyrir nkvma einstaklingsgreiningu nmers - og lfann einn skrifum og me sj tlustfum einungis! a arf v engan a undra gusgaflatalan og Jnanna ta um a bil tu, sem sleifur skildi vi svo rkilega klippta og skorna, hafi fremur minna vafist fyrir lvsu Jns brlturum er hr var komi sgu.

A eir lvis Lokar hafi beinlnis hreinsa Grnland? Af og fr, ekki svo skjtt, enda essari sumpart hinstu Jnslokat - ea hva skyldi segja? - ekki enn alveg svo fram af Vestur-slendingum gengi. En Jnar lagt drg a landhreinsuninni? v leikur enginn vafi og mega Austur-slendingar raunar akka snum sla - ea skyldi segja vanakka? - a hafa ekki gufa upp smuleiis vestustu uppheimum, hvort sem vri Saltfiskalandi og vngus hins ga ellegar Initarki hinu mikla og vfema, gibjarta og myrkurs, allra helgustu ntta heimskringlunnar.

Fyrstu drg a gagnskninni hinni sari og svo lvsu, og skyldum fullum fetum segja lvsustu, voru lg me krningu Hkonar gamla pfagari - hinni fyrstu allri sgu Noregskonunga me svo praktuglegri pomp. Geldur hann fyrir eiskaupin sa foldir blar og grnar me llum fylgjum, fiskum og lausum aurum, lndum, slum; svo sannlegt ppa tti a ekki jnuu foldir essar undir einhvern kngsrlinn sem ll hin verldinni. Varla svo a varpa hefi af sr hvtvoungshamnum orsins pomps fyllstu merkingu, pfarllinn, s gamli refur Hkon, efnir hann heit sitt a bragi og hrifsar undir sig Grnland, rinu undan slandi er heyrinkunn var n sttmlagjr er brtt var htlegar kllu hin gamla gjr, eins og dulrn, hrnisor, vsandi til sttmla er me t og tma ea ldunum seinna kmu til nrri, og vri v llu skapi nst a kalla hinn eldgamla sttmla, nst undan gmlu gjrinni 1302 aldanna allra lngu runu.

Strax ri 1276 - aeins a hlfum rum ratug linum fr landabraskinu og pfarlseisins, varla a blekornuum kristnirtti Staa-rna Sklholtsbiskups staamla eldgmlu, mla me nlundu mikilli safoldarfylgjunautum til gremju srrar, kirkjubeinan og mislegri lmusu til pfa (eisgjldin, ptursbeitan, hva anna!) - er hinn fyrri essara Jna, s ca. XX.-XXI., kominn kreik, og tekur n aldeilis a hilla undir Altera Roma - Avignon vi vatnaskilin Rnar og ystustu sa Rms - beiningarmannanna Pturs og Pls og Jns endurfdda Rms. Avignon vi vtnin lygnu stru, sem tti eftir a vera hfuvgi sknarinnar lymskufyllustu ldina alla sem brtt fr hnd og skildi a lokum slendinga hina austrnni eftir srum en Vestlendinga svo hugma a gufuu upp, en sjlft Vatkani svo ringla ori eftir aldahvrfin og tkin ll um 14. aldar mt og hinnar 15. a tndi niur allri ppatlu um tma hreinum Rmsklerkatalna og ta ruglingsleik, Ptur og Pll vitandi hvorki essa Rm n hina, hva Jna ea ekkijnatluna ppa stl; hefur san ekkert til Vestur-slendinga spurst n ess hafrttarblks neinna nija.

Paul Signac: Pfagarur  Avignona var hinn Jninn, allrafingraogtaplseitthvasm, sem hf m segja essa vgmu ld fyrir alvru. Hafi forveri hans Klemens V. flutt heimskauta-Rmsbauginn vestur Avignonbg og smurt fyrir Jninn stlinn, oka sem sagt Vatkani fet og enn fyrir fet og betinu lengra fr Nazaret ttina til slenskra bygga, a enn betur lgju n vi praktuglegum gorklunum og pompskotunum essara heimsvaldasinnuu gus barbdkka og miklu hersabossa. Gori og slori fl Jn portglskum og baskneskum a ynna af hendi en vallnskum Normand pompi, svo Englum og rum pragtina, nema skyldi hafa veri einhverri annarri klnar og hra, en a skiptir ekki mli n heldur ppatlurin ea nafnarunan avignonska sem Jnskjlfari fylgdi t ldina fjrtndu sem n skyldi opna og sna kili noraust krafti hafrttarvsindaframlags slendinga og mgnuu orrustuskipasmatkni alda gmlu, en n sem sagt nafni ppa og vsindarla hans, loks fullnuma komps og kunnu ori me segl og stri a fara, leggja kjl rttan og bndin slttbyrta bgs og htimbraa plankakastala karavellanna yfir miju stafnstri; hfu svo skotist fram r sbyrtum snjrnborungum okkar og hafflaugum pallstugu; og svo a fiska, frblarnir, kunnu eir, og skjta af fleiru en lsboga, undir ltilsiglda forystu glinandi kirkjuskips feyskna og fna v miur rngva vri.

etta hfu eir lrt, rlarnir, en pparnir lagt lymskulega niur fyrir sr sjlfan Trjugaldurinn Hjalta og Gissurar. ttust n aldeilis fullnuma sleifs kynngi og geta launa eyjaskeggjum essum langrknu lambi gra og fellt sjlfs sns bragi, a unni gtu vgi peyja essara og meyja eyjar fr innan. Me alla ri hendi sr nju Rm ltu eir n heldur en ekki hendur skipta og hvort ekki heldur hamarshggin steinsmianna glumdu undir magnrungnari klukkuklfunum, reisandi ppum njar, strbrotnari hallirnar rstum hvers forverans ftur og tm rum, a heyra mttu betur rlar allir erkijnanna bsnan og boskap ekkijna, a sj mttu betur og var yfir svi - og hfunum vestar - erkiflnin, a leiki gtu betur um fingur tal rirnir allir ptranna og planna, strengbrum stjrnandi landi og sj, essir ltilsigldu kaptugar jarneska bruleikhss og hafsins, er brtt skyldi dreyrrautt lita og purpurans, mean sjlfir sugu Kristsbl siglandi t og suur mellum snum, hjkvendum, vikapiltum, mgandi aldrei neinn saltari sj, skiljandi eftir spor sn ltilla sjva, ltilla sanda, berjandist bnkum a heimta salt, salt, meira salt, ess tma gulls gildi og pants fyrir prmafisk, ess fisks stinnasta og fallegasta og sem meyrastur ykir enn undir tnn, sem svo oft og iulega endai og endar vst gjarnan enn sna t sem herlegheitanna fnasti rmanskur kostur; jafnvel svo a gjalda mtti pfanum herlegheitaskattinn beint disk.

tli ekki fremur hafi veri bankamenn Flrens, Gena, Psa, sem a lokum slgu puttalingana eim en a rii hafi sjlfum sr a fullu, essir lvsu jnar og ekkijnar. Nema hafi veri Hansakaupmennirnir Lbiku, Bjrgvinjar, Nja Gars, sem kipptu skreiarspotta, trnutrantararnir. Jhannes rammfalski, skrur allrafingraogtaplsnefogtungaogdingaling, var llu falli sasti hlekkur essum magnaa og grimma skattyringanna leik, sem var einasta lokalota forleiks a miklu strbrotnari leik; var falsjn essi a lokum settur bak vi ls og sl, komi fram annan ratug 15. aldar, og ekki sleppt lausum fyrr en ntt nmsefni hefi loki vi a lesa, alla Tdgru og Gleileikinn gudmlega fr upphafi til enda svo og Litlu gulu hnuna afturbak tu sinnum og svo tlf sinnum fr upphafi til enda, a einnegin lri vsu a hefja rmnzur sem nst upp tlfr hundru ea rhyrnd tr, jafnvel tr veldi og tundanna lota tvhyrndra; rekjum vi ei lengra bili endaslepptu sgu 100 ra strsins Nasaretveldis Frankarmspfa, aldarinnar Bablontlegarinnar hlju skjlinu strngu stru vatna og miklu vatnaskila; blessu s minning Vestur-slendinga.


Me snu danslfa lagi


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les beaux messieurs font comm'

Et puis encore comm'


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les bell' dames font comm'

Et puis encore comm'


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les jardiniers font comm'

Et puis encore comm'


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les couturiers font comm'

Et puis encore comm'


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les vignerons font comm'

Et puis encore comm'


Sur le pont d'Avignon

L'on y danse, l'on y danse

Sur le pont d'Avignon

L'on y danse tous en rond

Les blanchisseus's font comm'

Et puis encore comm'


___________________________________

febrar, 2004

 

Vsanir lagaheimildir og mynda: sj a baki msarbendli tilvsanaham.

Upphafsmyndin, Georg blessaur glmir vi drekaflugur, eftir kranumanninn Andrei Protsouk, er hr heldur strri mynd.

 

1. lota glmu

2. lota glmu

3. lota glmu

4. lota glmu

5. lota glmu

 

prenta skjal

Rmanza: heim kvist